MiniDesign sælger ikke blot smukke malerier og møbler

- Vi fører også produkterne til dørs og vedligeholder dem for dig

Koncept

Vores passion og glæde ved godt design og smukke penselstrøg rækker ud over blot det at sælge varen.

Derfor er vi også specialiseret inden for vedligeholdelse og rengøring af dine delikate møbler. Og det gør vi hjemme hos dig, så du slipper for besværet med transport.

 

Kunst for alle

Alle der elsker kunst, forstår glæden ved det originale værk; observere strukturen i strøgene, og nyde duften af malingen. Det er dog ikke alle,  der har muligheden for at hjembringe værkerne som originaler. Og derfor opstod idéen om, at alle vores værker skulle kunne erhverves som tryk på enten lærred eller plakat.

For selvom kopier måske nok falmer lidt i forhold til det originale værk, kan farverne, udtrykket og glæden stadig fungere som et samlende element i din bolig.

 

Den kærlige hånd

God kunst tager sig nu engang bedst ud, hvis møblementet følger med. Og da danske arkitekter og designere i årtier har sat deres præg på vores boligindretning, findes der et utal af danske designermøbler der på tværs af generationer, kan pryde din bolig.

En stor del af dem har været i brug gennem årtier, og selvom patina er en god ting, kan en god rens og en kærlig hånd vække dem til live, og få dem til at tage sig endnu bedre ud.

Vi restaurerer og renser direkte hjemme hos vores kunder. For os er vedligeholdelse blot endnu en måde at udtrykke kærlighed og respekt for designet og kunsten.

Hvem er vores kunder

Vores kunder elsker ligesom os godt design og stilfuld boligindretning.

Og da vores ”kunst for alle” koncept fungerer på tværs af sociale skel, er vores kunder da også bredt repræsenteret; fra den kunstinteresserede i den lille jyske landsby til designervillaen ved den franske riviera. Her favner vi alle der deler vores passion.